Entrepriseret
Vi rådgiver inden for alle former for byggeri og anlæg, både nationalt og internationalt. Rådgivningen omfatter offentlige og private projekter.
Vi rådgiver styringsentreprenører, underentreprenører, rådgivere, ejerforeninger, andelsboligforeninger, almene boligorganisationer, institutionelle, offentlige og private bygherrer, developere, materialeleverandører og producenter om kontrakter og tvister inden for byggebranchen. Vi har endvidere særlig indsigt i den almennyttige boliglovgivning.
Vi har indgående erfaring med de forskellige entrepriseformer, herunder OPP, totalentreprise, hovedentreprise, storentreprise og fagentreprise.
Vi rådgiver tillige om standardkontrakterne fra Fédération Internationale des Ingénieurs-Conseils (FIDIC), herunder særligt om Yellow Book (Plant & Design Build) fra FIDIC Rainbow Suite, som består af en række internationale standardkontrakter, der hyppigt anvendes ved større anlægsprojekter i bl.a. bygge-, infrastruktur- og energisektorerne.
Rådgivning om
- Alle former for entrepriseaftaler, herunder AB 92/AB 18, ABT 93/ABT 18, FIDIC (Red Book, Yellow Book og Silver Book), partnering- og OPP-aftaler
- Ramme- og udviklingsaftaler
- Rådgiveraftaler (ABR 89/ABR 18) og FIDIC (White Book)
- Joint venture-aftaler
- Salgs- og leveringsbetingelser
- Løbende rådgivning under byggeriets udførelse
- Mediation og mægling
- Rets- og voldgiftssager, syn og skøn samt sagkyndige beslutninger
- Internationale tvister